2017 01 08 016wIllustration: Ellen Margrethe Møller

4. november 2021: Bamse, Kim og John
Ingen tvivl om, at Danmark har - og har haft mange gode sangskrivere. Heller ingen tvivl om, at de mest populære efter deres død er Kim Larsen, Flemming Bamse Jørgensen og John Mogensen. Vi sætter en aften af til at mindes de tre, der hver på deres måde har sat et uudslætteligt aftryk i den danske musikhistorie. Vel var de tre indbyrdes meget forskellige stilmæssigt, men et havde de til fælles: Evnen til at fortolke ganske almindelige menneskers livserfaringer i tekst og musik på en måde, der stadig berører os alle. Viseværten Ib Østergaard, der til daglig er formand i Horsens og formand for vores landsforening, står med det luksusproblem, at han må sortere hårdt i alle de forslag, der er kommet. I den tid, jeg har været i Visens Venner, har jeg aldrig oplevet en bruttoliste så lang blive til på så kort tid. Vi håber at se rigtig mange mennesker denne aften.
Ole Christensen


Fritidscenter Skovvang, Skovvangsvej 127, 8200 Århus N. Kl. 19.00.

Du finder vores vedtægter her
Download plakat til ophængning (A4 format)
Log in menuen i højre spalte er forbeholdt udøvende og bestyrelse.


Hjemmesiden er opdateret d. 26/10 - 2021 af Ole Christensen