Viser møder blues
Sidste år mistede vi Povl Dissing. I programmet Det sidste ord reciterede han, ikke overraskende, Svantes Svanesang med tekst og musik af Benny Andersen: Mor jer nu godt når jeg er borte. Jeg ønsker jer sange og kærlighed. Det gav han os i rigt mål. I de senere år var Dissing mest kendt for sit samarbejde med Benny Andersen, men senere også med sine sønner: “Jeg har lært meget af dem, men de har også lært meget af mig,” sagde han i et portræt-interview. Der er snart ikke den musikgenre, han ikke har prøvet kræfter med. Vi kunne have valgt at lade vores viseaften i november afspejle dette. I stedet har vi lavet en spontan bruttoliste, hvor de medvirkende synger noget, som de selv har valgt fra Povl Dissings repertoire. Hovedvægten er kommet til at ligge på det tidlige samarbejde med Benny Holst og Beefeaters og det senere med Benny Andersen, som gjorde Dissing til folkeeje. Der er dog interessante afstikkere i andre retninger, som ikke skal røbes her. Vi er klar over, at ingen kan gøre Dissing kunsten efter. Det er ikke hensigten. Der er meget mere at fortælle om ham, men pladsen rækker ikke.
Interviewbogen Vi har sunget vi har grædt og vi har grint (Thomas Thurah) er dog et godt sted at starte.